Fuglebakkekvarteret

Fuglebakken er en bydel til København beliggende på den nordlige del af Frederiksberg. Hele Frederiksberg kommune har 104.305 indbyggere (2021). 

Fuglebakken huser bl.a. Fuglebakkekvarteret eller som nogle af de lokale siger: "Pip-kvarteret". Selve Fuglebakkekvarteret kendetegnes bl.a. ved rolige omgivelser, det gamle børnehospital, den meget populære Skolen på Duevej men også Kristian Zahrtmanns Plads, hvor der er en helt speciel stemning.

Kvarteret opstod på landbrugsjord tilhørende Fuglebakkegård. Den første bebyggelse opstod omkring Kristian Zahrtmanns Plads, som allerede inden den første bebyggelse i området i 1905 blev anlagt med sporvejsforbindelse, som havde endestation og "sløjfe" på Kristian Zahrtmanns plads. Det mest kendte byggeri på Fuglebakken er nok rækkehusene og dobbelthusene tegnet af arkitekt Thorkild Henningsen i 1928.

Mod nord og vest er Frederiksberg afgrænset af S-banen med stationerne Ålholm, KB Hallen, Flintholm, Grøndal og Fuglebakken og mod nordøst af Åboulevarden. I den vestlige del ligger også Peter Bangs Vej. Metroen gennemskærer Frederiksberg fra vest til øst. Mod øst afgrænses Frederiksberg af Skt. Jørgens Sø. Frederiksberg har store grønne områder som Frederiksberg Have, Søndermarken og Zoologisk Have.